Foråret og sommeren bød på næsten 50 koncerter for Patina, mens efterårsturnéen fik sin ende efter tre koncerter. Selvom turnéen var kort, blev 'GENSTART Tour' på mange måder Patinas største og mest overvældende turné til dato. Alle aftener blev bandet mødt af et nærværende publikum, der skrålede med på samtlige sange. Bandet gav publikummet alt, de havde i sig og havde til hvert show følelserne helt ude på tøjet.
Det er så en kæmpe stor ære at måtte dokumentere alle de her skønne menneskers arbejde, når de rejser land og rige rundt. Jeg bliver aldrig træt af, at se dem optræde. Hver koncert er som noget helt nyt. Tempoet er altid højt, og adrenalinen ender hver gang med at pumpe, når der skal løbes frem og tilbage blandt publikum og rundt i graven for at fange de bedste billeder muligt.
I forbindelse med 'GENSTART Tour' blev der trykt et limiteret oplag på 250 stk af GENSTART vinylen. Sammen med pladen fulgte der et fotohæfte med fyldt med billeder fanget af mig i årets løb. Det er en fuldstændig uvirkelig oplevelse at se ens billeder i print for første gang. (Billede af hæftet kan du finde i bunden af siden).
Hvis du sidder med telefonen, så gør dig, og mig, en tjeneste og hiv computeren frem. Klart den foretrukne måde at se dette vilde galleri af billeder på.
Tak for at se med!