På en torsdag aften i september optræder Ruel, en popsanger fra Australien, i et ret så proppet Amager Bio. Det er første gang, jeg er i Amager Bio, og første gang jeg skyder for en international artist.
Ved ankomst til venue bemærker jeg en usædvanlige lange kø foran indgangen. En kø, som jeg ellers ikke er vant til at se flere timer før show. Størstedelen af dem i kø er unge mennesker, der er mødt op i god tid for at komme så tæt på den internationale popstjerne som muligt.
Showet var, kort forklaret, vildt højenergisk og totalt gennemført. Det enorme energiniveau kom ikke kun fra Ruel, som løb og sprang rundt på scenen, men især også fra koncertgængerne. Næppe har jeg hørt et publikum skråle så højt før.
Det var vildt fedt at få muligheden for at dække showet, og jeg fangede en masse herlige billeder, som er blevet til dette galleri. God fornøjelse.