Lytter man til meget musik, elsker at gå til koncerter og gerne vil opdage nye artister før de rammer radioen, så bør Spot Festival være et permanent kryds i kalenderen. Hvert år i første weekend i maj indtages Aarhus af alverdens upcoming musiktalenter og diverse branchefolk. Det er en fantastisk festival, der præsenterer alt muligt godt musik, man muligvis har hørt om, eller, i størstedelen af tilfældene, slet ikke vidste eksisterede.
Det er mit tredje år på denne skønne festival, og den er klart min absolutte favorit. Programmet er altid pakket med så meget fed musik, at man aldrig kan nå at høre det hele. Fordelen er så, at man sagtens kan undlade at kigge programmet igennem og blot vandre fra scene til scene og møde alverdens ny musik.
I weekenden op til SPOT var jeg på job i København om fredagen. Lørdag aften endte jeg på en bar, hvor jeg fandt dette års SPOT magasin. Til min gigantiske forbløffelse var mit billede fra sidste års SPOT endt på forsiden. Man kan roligt sige, at aftenen blev ekstra god derefter (billede af forsiden finder man i bunden af galleriet).
Jeg er vældig tilfreds med resultatet fra årets SPOT. Fik fanget en masse vilde billeder, hørte fantastisk live musik og hilst på rigtig mange kolleger.
Håber du nyder galleriet!
Billede af SPOT magasinet og af min reaktion, da jeg fandt magasinet og opdagede mit billede prydede forsiden.
Back to Top